13

Indigo-Gården

Jürgen Brodersen, efterfølger til Asmus, Behrend og Nis Brodersen, som drog på Vestindien-færd, valgte at blive handelsmand. Af sin tidligere læremester i Flensborg købte han i 1867 kolonialvareforretningen H. P. Schmidt. Virksomheden var blevet etableret i 1779 og lå på adressen Angelburger Straße 28 – i sin tid kaldt „Indigo-Gården“. Firmaet kom sidenhen til at hedde „J. Brodersen, Flensburg, Kolonialwaren-Großhandlung, Kaffee-Rösterei und Rum-Import“ (kolonialvaregrossist, kafferisteri og romimport). I næsten 20 år var Jürgen Brodersen formand for Flensborgs handelsstandsforening; immervæk havde han én af byens mest betydningsfulde butiksvirksomheder.

Hans søn Franz Nis Brodersen udvidede senere firmaet til også at omfatte tobaksfabrikation, et petroleumslager og et snapsebrænderi. Kolonialvarerne forarbejdedes, forædledes og solgtes i Flensborg. Den sidste deciderede ladning rørsukker fra Karibien med sejlskib fik firmaet leveret i 1895. I 1929 måtte firma J. Brodersen lukke ned, idet dets vigtigste afsætningsområde i Nordslesvig efter folkeafstemningen 1920 var blevet dansk.
Huset i Angelburger Straße blev revet ned i 1973, hvorefter tekstilvarehuset „CA“ byggede nyt på adressen.

Navnet „Indigo-Gården“
Der var store udsving i priserne for det kraftige blå farvestof indigo. Det hed sig dengang, at det i sin tid var lykkedes en forretningsmand, der sejlede på Vestindien, at oplagre et stort parti af denne kolonialvare her på stedet og sidenhen sælge det med fortjeneste. Overskuddet anvendte han til at bygge huset i Angelburger Straße 28.

Braasch Flensburg - Eingang Rum-Museum

Velkommen

Vælg dit sprog.

Welcome

Please choose your language.

Välkommen

Välj ditt språk.