03

I 1493 opdagede Columbus i første omgang den største af de tre øer og kaldte den „Santa Cruz“. 70 km derfra stødte han på to yderligere øer, altså en lille øgruppe, som han p. g. a. dens skønhed gav navnet „Las Vírgenes“, „Jomfruøerne“.

På St. Croix var der i den efterfølgende tid bosættelsesforsøg ved en lang række store opdagelsesnationer: Efter englændere, hollændere, spaniere, franskmænd og maltesere var det i 1733 Danmark, der købte St. Croix. På St. Thomas gik Dannebrog til tops allerede i 1672 – og først senere begyndte folk også at bosætte sig på St. Jan.

Omkring fra slutningen af det 17. århundrede udstationerede „Vestindisk-Guineisk Kompagni“ i København flere og flere kolonister, som etablerede sukkerrørplantager – først på St. Thomas og sidenhen på alle tre øer. Handelen med sukker og rom var en blomstrende forretning. Alene på St. Croix fandtes der næsten 200 sukkerrørmøller. Mange flensborgske handelsfamilier havde fra 1755 handelskontorer på øerne.

Da sukkerroerne begyndte at blive mere udbredte, mistede rørsukkeret en del af sin betydning i Europa, og handelsaktiviteterne med øerne gik tilbage. For Flensborgs vedkommende stoppede de meget brat i 1864: Efter den dansk-tyske krig og slaget ved Dybbøl hørte Flensborg og Nordslesvig (Sønderjylland) ikke mere til Danmark, men til Prøjsen.

I 1917 solgte Danmark øerne til Amerika, for hvem de var af strategisk betydning. Prisen var 25 millioner dollars, og fra nu af hed øerne „U.S. Virgin Islands“. De er den dag i dag et frihandelsområde plus at de atter er blevet en vigtig destination for skibe – nærmere betegnet krydstogtskibe …