04
Fregatten „Urania“
tilhørende familie
Brodersen
I over 33 år styrede kaptajnerne i familien Brodersen det i 1826 i Stettin byggede handelsskib „Urania“. Under dansk flag med nummer „Q 131“ var tremastbåden med op til 14 mand besætning ca. 3 måneder på farten mellem Flensborg og Karibien.
Første kaptajn og i starten også eneste reder var i 20 år Asmus Brodersen. Hans søn Nis, tidligere styrmand ombord, førte skibet i 8 år – først og fremmest på vestindienhandelen med øen St. Croix, men også på hvalfangsttogter til Grønland. Nis døde i 1864 i rum sø. Hans bror Behrend Brodersen stod i spidsen for skibet i 5 år.
Efter 40 eventyrlige år med mange togter blev „Urania“ den 30. september 1866 ødelagt af en hurrican-storm i havnen i Puerto Plata (i dag den Dominikanske Republik).
Hvalfangst med rom som opkvikker
Fregatten „Urania“ tilhørende købmandsfamilien Brodersen sejlede ikke kun på vestindienfart, men også mod Norge for at gå på hvalfangst ud for Grønland.
For at fangstbådene (chalupper) kunne finde tilbage til hovedskibet i tåge, affyredes herfra kanoner som signal. I forbindelse med en affyring sprang en kanon, hvorved kaptajn Nis Brodersen kom så alvorligt til skade, at han måtte have et ben amputeret nogle uger senere i Stavanger. I overénsstemmelse med de daværende behandlingsmetoder ombord kom man sydende fisketran på såret.
Han overlevede episoden og fortsatte også sidenhen med at drage til søs. Efter sigende fik han boret huller i skibsdækket, så han kunne stå mere stabilt med sit træben i høj søgang …