12

Karibiens guld, „the Pure Rum“, der havde 70 %, når den ankom til Flensborg, var for stærk til at kunne drikkes rent. Den modnedes i de flensborgske romfabrikanters lagringskældre, inden den blev tilsat vand, så den kom ned på en styrke, hvor den kunne nydes som drik.

Og på samme måde, som hver plantage på øerne destillerede sin egen romtype, havde også hver romvirksomhed i Flensborg sin egen „blanding“, som man fremstillede efter sin egen specielle opskrift, når det gjaldt blandingen af forskellige romsorter.

Det medførte en fantastisk mangfoldighed og storartede kvaliteter af enhver art. Det var det, der gjorde Flensborg til en berømt romby.

I midten af det 18. århundrede skal der efter sigende have eksisteret op imod 200 brændevinsdestillatører i kælderhvælvinger og baggårde i den gamle del af byen. Såfremt befolkningen var tilstrækkeligt velforsynet med brød, og der stadig var korn i overskud, havde enhver borger lov til at lave brændevin heraf.

Denne omstændighed – plus de høje toldsatser, som undenlandsk rom blev belagt med – bevirkede, at man opfandt „sammenstukken“ rom (ty.: „Rumverschnitt“). Blandingen af kornbrændevin (senere kartoffelalkohol) og aromatisk sukkerrørsdestillat med sit høje procenttal resulterede i en populær drik, som især solgtes til hvalfangere i Norge i store kvanta.

Endnu i starten af det sidste århundrede fandtes der omkring 30 rom- og spiritusproducenter. Men krige, grænseflytninger, tekniske fremskridt og ændrede konkurrenceforhold mindskede antallet af virksomheder resp. gjorde, at de mindre blev opkøbt af de større.

Siden købmandsfamilien Dethleffsen i 1998 trak sig ud af den oprindelige forretning med spiritushandel, kan firmaerne, der stadig holder traditionen i hævd, nu om stunder tælles på én hånd – dériblandt virksomhederne Johannsen og Braasch.