06
En blomstrende handel – der også havde sin skyggeside
Slaver, sukker og rom var de vigtigste drivkræfter i den „transatlantiske trekantshandel“, som fra det 16. til det 19. århundrede forbandt Europa, Vestafrika og Amerika.
Europa leverede først og fremmest billige byttevarer, såsom tekstiler, våben og spiritus til Vestafrikas kystområder, hvor de handlende læssede deres skibe med menneskelig „fragt“ – jaget, kidnappet og vant til tropiske temperaturer.
Under trange forhold gik turen i lange uger tværs over Atlanterhavet til Vestindien, og mange slaver døde under overfarten.
P. g. a. de hårde arbejdsvilkår og den dårlige måde, de blev behandlet på, døde der altid flere mennesker end der fødtes, hvorfor løbende nye „forsyninger“ var en nødvendighed.
Selvom Flensborg-skibene først og fremmest sejlede byggematerialer direkte til Karibien, og ikke blev brugt til transport af slaver, så drog ikke desto mindre alle, som var involveret i handelen med sukker og rom, decideret nytte af denne menneskehandel.
Trekantshandelen holdt sig aktiv i over 300 år. Antallet af afrikanere, der i den periode i alt blev sat til at være slaver, estimeres til at være mellem 10 og 15 millioner.
Heinrich Carl von Schimmelmann (1724 – 1782), en dygtig og driftig forretningsmand fra Pommern og såk. skatmester (kassemester) for den danske konge, gjorde trekantshandelen stadig mere perfekt. Siden 1763 havde han været ejer af de fire største plantager på øerne, og der arbejdede over tusind slaver på hans bedrifter. Trekantshandelen gjorde ham til Europas rigeste mand. Kendt er han også blevet gennem Ahrensburg i nærheden af Hamborg. Han købte dér slottet af samme navn og lagde grundstenen til den nuværende by.
Ironisk nok var det gennem påvirkningen af hans søn, Ernst von Schimmelmann, (1747-1831), at Danmark i 1792 blev det første europæische land, som forbød slavehandelen – omend med en dispensations- og overgangsfrist på 10 år …
Den endelige stopper i den forbindelse satte imidlertid den sidste generalguvernør for Dansk-Vestindien, Peter von Scholten (1784 – 1854), da han den 3. juli 1848 gav slaverne på øerne deres frihed. En dristig handling, der medførte, at man forsøgte at sætte ham fra bestillingen i sit embede samt fratage ham hans pension.
Flere billedtekster:
- Belægningsoversigt for det engelske slaveskib „Brookes“
- Et „S“ i et hjerte – et makabert brændemærke på de Schimmelmann‘ske slaver.
