07
Sukkerets værdi
Råstof som statussymbol, byttevare og vigtig global handelsvare
Bytning af to opfedede okser for 1 kg sukker er dokumenteret for år 1372. Sukker var så værdifuldt, at det til og med blev vejet op i guld. Det var ikke kun et læge- eller nydelsesmiddel, men også et statussymbol, idet det i århundreder kun var adelige og rige borgere, der havde råd til denne luksusvare. Henimod slutningen af middelalderen var værdien af sukker omkring ti gange så høj som værdien af honning.
Den eftertragtede vare blev opbevaret på en særlig måde. Før i tiden var sukkerskåle eller sukkeræsker som regel udformet i et elegant format – og måske ligefrem forgyldt eller forsølvet – og havde en lås eller hængelås for at beskytte det søde indhold mod »lange fingre«. I dag er smukke og velbevarede eksemplarer i høj kurs blandt antikvitetshandlere.